På denne side finder du almen information om lægehuset.


Åbningstider

Konsultation

Konsultation 

 

Vi har kun konsultation efter tidsbestilling. Dette, synes vi, giver den bedste mulighed for planlægning af både patienternes og vores tid. Normalt afsætter vi 10 minutter til en konsultation. Til visse børneundersøgelser, graviditetsundersøgelser, attester og lignende afsættes mere tid. Fortæl derfor gerne sekretæren, hvad konsultationen skal dreje sig om.

Vi har flere konsultationslokaler. Nogle ligger på 1. sal. Hvis man er dårlig til bens eller kan have svært ved at komme op ad  trappen, vil det være praktisk at få en aftale med den læge, der er i stueetagen. Det er vi på skift.

 

Sygesikringsbevis 

 

Ved enhver henvendelse i klinikken forevises sygesikringsbeviset

 

Sygebesøg 

 

Sygebesøg skal om muligt aftales mellem klokken 8.00 og 9.00. Opstår et akut behov, kan vi naturligvis kontaktes hele dagen til klokken 16.00.

 

Så vidt muligt vil vi helst se patienten i klinikken. Her har vi vores udstyr, kan tage diverse prøver og lave den bedste undersøgelse. Desuden er det billigere for Sygesikringen.

 

Stil krav til din læge!

 

·   Vær åben og ærlig overfor din læge

·   Gå lige til sagen - spild ikke tiden med løs snak

·   Er du i tvivl om noget, så spørg igen. Eller bed om en ny tid

·   Sig det til lægen, hvis du er uenig i eller usikker på den behandling, der ordineres

·   Vend tilbage til din læge igen, hvis du kommer i tvivl, om du får den rigtige behandling

·   Autoritetstro og generthed er forhindringer for en god dialog mellem læge og patient

·   Hav tillid til din læge - eller skift ham/hende ud!

 


 GANGLION-Gruppen
08. Sep 2010